Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

Jkke blot ved Gjær, ogsaa vcd meget siiindeelt Platin, fleer ved en Temperatur af omtrent 30° denne Iltning un- der Luftens Adgang. Bed forøget Barme skeer der en fuld- kommen Jltning af Biinaanden til Kulsyre og Vand. Enkelte Legemer kunne uden foregaaende Viingjcering umiddelbart gaae over i Eddikegjæring, s. Ex.- en Oplosning af Gummi. Disse tre Arter af Gjæring har jeg anført her, fordi Dannelsen af de tre folgende Legemer (Sukker, Viinaand og Eddike) forudsætter Kundskab til dem. Den 4de Gjæring (Forraadnelsens) vil blive omtalt efter de qvcelstofholdige Legemer. 5 u k k e r. I Græsarterne, især i Sukkerroret, sindes en sod Saft, som, ved Jndkognkng med Kalk, Blod o. fL og derpaa ved Krystallisation giver vort almindelige Sukker (Rorsukkeret). Ved Raffinering bortfjernes de Dele, som ikke kunne krystalli- sere, og Sukkeret faaes i forskjellig Reenhed, som Pudder- sukker, Candis, Melis eller Raffinade. Det kry- stalliserer let, danner Prismer, er fast, Haardt og sodt, er let opløseligt i Vand og vandholdig Viinaand; efter Smeltning danner det ved Afkjoling en gjennemsigtig Masse (Karamel); det forandres af Syrerye; kogt med fortyndet Svovlsyre danner det Druesukker; kogt med Salpetersyre dauner det Oxalsyre; til Saltbaser forholder det sig som en svag Syre; det modstaaer Foeraadnelse. Dets Sammensætning er Ci'2 »22 O11 eller C12 Aq1’. Foruden i Græsarternes Halm findes Rorsukkeret ogsaa i mange Rodder f. Ex. i Runkelroen, i Sukkerbonnen etc. Druesukker'dannes især i Vindruen af Planternes gummi-