Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

Ltt ene bunden og tilbageholdt ved den anden. Den Maade, hvorpaa E opfiaaer i ovennævnte Exempel, kaldes Elect ri-' c i t e t s f o r d e l i il g. Jo nærmere A og B bringes hinanden, desto stærkere er deres Virkning, indtil de modsatte EE omsi- der ved indbyrdes Tiltrækning gjennembryde det mellemliggende Luftlag. Da begge Legemer herved faae samme E., kunde det ved forste Diekast synes som om A meddeelte B Noget af sin E, hvorfor mart har kaldet denne electriffe Virkning E l c c- tricitet ved Meddeling, skjondt det kun er en Op- hævelse af de modsatte EE. Modsætningens Frembringelse kaldes, som omtalt, Fordeling, som altid gaaec forud for Meddeling. Den electriffe Gnist fremkommer altid af de modsatte EEs Forening. x Ved at sætte to isolerede Skiver, a, b ligefor hinanden og give a eller — E, og nu bestandigen fra b aflede den frastodte, med den i a eensartede, E, og efterhaanden give a mere af den allerede opvakte E, kan man samle en stor Mængde E paa den ene Flade i a. Naar man nu rykker Skiverne fea hinanden, vil E udbrede sig paa hele Skiven og vise sig meget stærk. Man kalder et saadant Redskab en Elec- tricilets^-Fortætter. Den er istand til at give en stor Mængde E af ringe Styrke, en større ved at samle C paa en mindre Flade. Man kan fremdeles benytte Electricitets Fordelings Virk- ningen ved El ectr ophoret, (Fig. 2) som bestaaec af en Kage af Harpix paa en fast Metalbelcegning (Tallerkenen) og en Metalplade med er isoleret Greb (Skjoldet). Man electriserec Skiven ved at gnide den med den haarde Side af et Kattestind. Den overste Flade bliver da negativ og den anden positiv. Ved nu at lægge Skjoldet paa den negative