Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

22 Vand. Fremdeles kan den udstille Metallerne regulmff af deres Oplosninger ved den negative Leder, hvor de oste udskyde t Forgreninger og Blade (M e t a l v e g e t a t i o n). Ved Hjelp af Qvlksolv, som den ydcrste Deel af den negative Leder, ud- stiller den flere Radicaler af deres Ilter (saaledes Kalium og Natrium.) Sammenfoier man et Stykke Kobber og Bismuth saale- des, at de tilsammen danne en Ring, og opvarmer den ene Sammenfoining, vil Magnetnaalen vise, at en electrisk Strom opvækkes herved. Lignende Forsøg kunne iværksættes ved mange andre Metalforbindelser. Man kalder den saaledes frembragte Strom, den t h e r m o e l e c t r i s k e (varmeelectriske). Magnetismen. Magnetismen er forst bleven Menneskette bekjendt som den Evne den saakaldte Magnetsteen har, at tiltrække Jernet. Naar Jern tiltrækkes af en Magnet, faaer det selv den Egenskab at tiltrække Jern; men denne forsvinder meget snart igjen, naar Jernet tages ud af Forbindelsen med Magneten. Medens et Stykke Jern hænger ved en Magnet, kan man hænge et andet Stykke Jern derunder, under dette ofte et treble o. s. v. Naar man da skiller Magneten fra det overste Stykke Jern, ville de andre Stykker Jern endnu hænge nogle Dieblikke ved, og da falde af. Hærdet Staal tiltrækkes ogsaa af Magneten, og vorder selv Magnet; men det har derhos endnu den Egenskab, at beholde sin Magnetisme.