Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

23 De m agn etiske Tiltrækninger skee ikke blot i Berøring, men ogsaa i Afstand. Enhver Magnet har 2 Punkter, hvori Magnetismen yttrec sig stærkest. Disse kaldes Magnetens Poler, og vende, naac Magneten svæver frit, den ene mod Nord (Nordpo len)den anden mod Syd (Sydpolen). Egent- ligen afviger her i Kjebenhavn dens Nordende 18 Grader mod Vest og Sydenden ligesaameget mod Dst. Har man ophængt 2 Magneter frir, ville de mod samme Verdenshjørne vendte Poler frastøde hinanden,. de i modsat Retying vendte, ville tiltrække hinanden. Heraf sees, at de Punkter, der have samme Magnetisme, frastøde hinanden, de, der have modsatte, tiltrække hinanden. Man kan af Magnetens bestemte Stilling flutle, at Jordkloden selv er magnetisk, og at i den nordlige Deel deraf den samme Magnetisme maa være fremherskende, som i Nag- lens Sydende; man bor derfor kalde den magnetiske Virksom- hcd i Naalens Sydende Nordmagnetisme og den i Naalens Nordende Sydmagnetisme, ffjondt Mange Lenytte den modsatte Talebrug. De to forskjcllige magnetiske Kræfter ophæve hinandens Virkning, og kunne derfor kaldes modsatte Kræfter. Mau kan see dette ved at lægge to Magnetstænger sam- men med deres to modsatte Ender; de bære da ikke mere de Jernstykker, som de ellers med Lethed bare. Den Deel af et Stykke Jern eller Staal, som er i Berøring med en'magnetisk Nordpol, vorder imidlertid sydmag- nctisk, og omvendt nordmagnelisk ved at berøre en Sydpol. Man kan derfor sammenligne Magnetens Indvirkning paa Jernet med den Fordeelnmg, lom et electrisk Legeme fcemdcin- gec i et uelectrisk. Den Magnetisme, som en Deel af Jernet eller Staalet faaer ved Berøring med en Magnetpol, udftrækkcc sig vel i