Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

33 brænder med mere Livlighed og udvikler mere Varme i recn Jlt, end i atmosphærisk Luft, hvor Qvællvften, som udgjør ' den største Deel af Atmospbæren, forhindrer Berøringen mel- lem Jlten og det brændbare Legeme o^ optager en betvdeliq Deel af den udviklede Barme. Atmosphærens Tæthed kommer ogsaa i Betragtning ; kommer man f. Er. Krudt under en Luft- pumpe, hvoraf | Luft er udpumpet, kan vel Svovlet brænde, men man kan ikke bevirke den tor Kullets Antændelse nødven- dige Temperatur, hvilken atter stulde indlede Salpeterets Ad- skillelse, hvorfor heller ingen Detonation bemærkes. Iltens Forbindelse med et andet Stof skuldes et Ilte eller ct Oxyd. I disse sammensatte Legemer finde vi da Ilten i fortættet Tilstand. Vægten af ct saadant Legeme er saa stor, som Vægten af det brændbare Legeme og den fortærede Ildluft tilsammen. Mange Legemer synes ved Forbrænding at fortæres, for- di de forsvinde; men Aarsagen hertil er, at det brændbare Legemes Forening med Jlt i dette Tilfælde viser sig som Luft- art eller Damp; Svovlet f. Ex. synes ved Forbrændingen at tilkntetgjores, fordi Svovlets Forening med Ildluft giver en Luftart o: Svovlsyrling. Di kunne ansce enhver Iltning i Luften af et Legeme for en langsom Forbrænding, hvor den i hvert Dieblik udvik- lede Varme er for svag til at bemærkes. Saaledes ovectræk- kes Jern i Luften med en bruun Skorpe af Jerntveilte s: De fleste andre Metaller lide en lignende Forandring og tabe derved deres Glands, idet den iltede Overflade bliver pulveragtig. Rust bevirkes især under Adgang af Fugtighed; derfor sin- des i de asiatiske og amencanfke Højlande sjeldent Rust. Et Metal, hvoraf en Deel er nedbragt i et Kar med Band, iltes 3