Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

41 fer. Det synes afgjort, at den paa enkelte Steder er dannet nf Sreenkul, som har været udsat for stærk underjordisk Hede. Den bruges til Blyanter, brænder næsten ligesaa vanskeligt som Diamanten, og efterlader Aske, som bestaaer af Iernilte og forskjellige Jordarter, er blod, uigjennemsigrig og har Me- talglands. Anthracit o: et mineralsk Kul, som ligner Steenkul; hvoraf det ofte er frembragt ved vulkansk, dog ikke saa stærk Hede som Graphit; brænder ved behorig Ophedning uden Flamme, Lugt og' Rog. * Coaks o: den forkullede Masse, som bliver tilbage, naar man af sædvanligt Steenkul uddriver alle flygtige Dele, brænder i større Masset med den stærkeste Hede. Trækul erholdes ved at forkulle Plainer, hvorved Kul-, let viser sig forsynet med utallige Porer, som hidrøre fra de uddrevne Stoffer. Dyrisk Kul, Steenkul, Torv te. Disse for; ff jeilige Arter Kul indeholde alle een eller flere fremmede Dele. Steenkul og Bruunkul ere Levninger as en Fortids, Torv af Nutidens Planteverden. Det reneste Kulstof er Diamanten, som sindes især i Ostindien og Brasilien. Dens Krystalform kan udledes af Octaedret. Den er det haardeste Legeme, gjennemsigtig, har stærk Gbinds, er sædvanligt farvelos og klar, naar den ud- vendige rue Skorpe er borttagen; undertiden guulagtig, rosen- rod, gron eller blaa. Dens W — 3,50 — 3,53. Den bryder Lysstraalerne stærkt, hvoraf Newton fluttede, nt den maatte være et brænd- bart Legeme (conf. Brint), og Erfaringen har viist, at den i Focus af et Brændspeil tilintetgjorcs, hvorved der dan- nes Kulsyre uden tilbagebleven Aske; den er, som alt Kul- stof, fuldkommen ildbestandig, udvikler ved Forbrættdingen