Lærebog i Chemien
Samlet og udarbejdet især til Brug for Efterslægtselskabets Realskole

42 meget liden Varme, hvorfor ban flukkeS, naar man tager den ud af Ilden; i Ilt vedbliver den derimod at brænde, leder ikke Electri'citeten, og bliver ved Gnidning electrr'ff. Den Egenskab ved Diamanten, at forbrænde uden at efterlade Affe, sindes imidlertid oqsaa ved Kjønrøg, naar det i tillukkede Kar har væretudsat for en hæseig Varme, eller naar man leder Dampe af flygtige Olier gj ennem glodende Glasrør. At Kul- ' let imidlertid har indeboldt fremmede Dele, sees deraf, at ved dets Forbrænding i Jldluft fortæres en for stor Mængde af denne, da man vecd, at Ilren, naar den forener sig med Kul- stof til Kulsyre, ikke forandrer sit Rumfang; altsaa maa Kul- stoffet have indeholdt et andet brændbart Legeme, som har fsrtæret noget af Jltem Da der desuden afsætter sig Vand- dampe i det omtalte Glasrør, beviser del, at Kulstoffet har indeholdt Brint. Kulstoffet er ildbestandigt, ulmelteligt, en flet Varmele- der, hvilken Egenffab dog formindskes ved stærk Ophedning. Frisk udglodet Træ- og Dyrekul besidder to mærkelige Egen- skaber: det optager, som alle porose Legemer, forskjcllige Gas- . arter i sine Porer og fortætter dem, især ved lav Temperatur; og det optager af Væd sker forskjellige opløste Materier. Dog synes det kun at virke paa Legemer af organisk Natur; saa- ledes optager det Farvestof og Lugtestof. Det kan brugeZ til at berøve Lakmus, Cochenille, Fernambuk, en Indigooplos- ning, Rodviin dereS Farve. Det optager Lugtestoffet af stin- kende Vand, virker ligeledes paa branket Olie, Fnselolie rc. Svovl. forekommer i vulkanske Ezue decis reent i sk jo nu c gule Krypallec, deels blmdet t* Mekgller, især Kobber og Zero, som Kicsec eklee '