Naturvidenskabelige Fragmenter

105 Er det kun Slimen, som befordrer Organismen, eller blande Bacillerne sig med Aanden? Disse Spørgs- maal ere de vigtigste af alle; af deres Besvarelser afhænger det, om vi ville være i Stand til at skærme os selv mod Tuberkulosen, om vi kunne begrænse Soten eller om vi med bundne Hænder maa over- give os til dens hærjende Magt. Hvis Luften, vi udaande, indeholder Bacillen, have vi ikke andet at gøre end resignerede at vente, indtil et inficeret Aandedrag bringer os Fordærvelse og Død. En vis Fatalisme, saaledes som man undertiden hører den udtalt overfor dette Spørgsmaal, vilde da ikke være uberettiget. Thi der gives intet beboet Sted uden sin Procentsats af Brystsyge, som, hvis hin Antagelse var rigtig, jo vilde være fordømte til at inficere deres Næste blot ved deres Aande. Hvor vilde ikke disse Lidendes Skæbne være skrækkelig, dem vi maatte sky som de Pestbefængte i ældre Tider? Og hvor frygtelig ikke den Syges egen Bevidsthed om at han med hvert Aandedrag fra sine Lunger spreder Død og Sorg om sig. »En saadan Tingenes Tilstand« siger Cornet »vilde snart løse Familiens og Samfundets Baand.« Heldigvis ere de virkelige Forhold ganske anderledes. »Jeg vilde ikke« siger vor Forfatter »gaa saa meget ind paa dette Emne, jeg vilde ikke her gen- tage, hvad jeg ved allerede er bekendt, hvis jeg ikke var overbevist om, at ikke blot Publikum, men ogsaa højtdannede Læger i saa Henseende have ganske fejlagtige Anskuelser, saa at der ofte tages Forholdsregler, der snarere føre fra end til Maalet.