Naturvidenskabelige Fragmenter

106 En undgaar saaledes ængstelig den Brystsyges Aande, en anden dækker omhyggelig Spytte- bakkerne til, for at der ikke ved Fordampningen skal komme Baciller ud i Luften. Men ingen af dem begge spørger, om Patienten virkelig kun har spyttet i Spyttebakken og saaledes undgaaet den Mulighed, at det, han har spyttet op, tørres og senere reduceres til et fint Støv, som indaandes med Luften. Medens mange Mennesker i vore Dage ere grebne af en virkelig Phthisiofobi, ignorere andre næsten fuldstændig Muligheden for Infektion. Den Omstændighed, at der for nylig er offentliggjort Undersøgelser, hvis Opgave det var at opdage Tuberkelbaciller i Aanden, er et Bevis paa, at tid- ligere Forskeres afgørende Undersøgelser i denne Retning ikke have vakt tilstrækkelig Opmærksomhed. Vi maa, siger Cornet, anse det for et Faktum, at Bakterier aldrig under nogetsomhelst Forhold kunne komme ud i Luften ved Fordampning eller Luftstrømme, naar de befinde sig i en Vædske eller paa en fugtig Overflade. Nägéli har bevist dette klart og tydeligt gennem en Række uomstødelige Forsøg.« Det er hævet over al Tvivl, at Slimen er den sande Kilde til den tuberkuløse Smitte. I den Fattiges Boliger, gør Cornet opmærksom paa, spytter Patienten i Reglen paa Gulvet, hvor Slimen da tørrer og gnides ud til smittende Støv af de Personer, som færdes hen over det. Faren er størst, naar det tørre Gulv fejes med en Børste eller en