Naturvidenskabelige Fragmenter

7 tilbagekastes to Gange i Draaben og brydes to Gange baade ved Ind- og Udtrædelsen. Man siger, at Descartes ikke har handlet høj- modigt mod Sneli, at han undlod at anerkende, hvormeget han skyldte ham, skøndt han kendte de af ham ikke offentliggjorte Skrifter. Jeg vil ikke dvæle herved, fordi Publikum overhovedet har en vis Tilbøjelighed til i alt Fald i mange Tilfælde at lægge for megen Vægt paa saadanne Fejl. En forbigaaende Svaghed hos en stor Mand anser man ofte som en Prøve paa hele hans Karakter. Solpletten synes os vigtigere end Solens alt overstraalende G-lands. Det hænder ofte, men er ikke desto mindre uret- færdigt. Descartes beviste, at efter Refraktionens Love maa man se en cirkulær Lysstribe paa Himlen nøj- agtig paa det Sted, hvor Regnbuen ses. Men hvor- ledes skal man forklare sig Regnbuens Farver? Her trængte hans skarpe Blik frem til Svarets Tærskel, men standsedes paa dette Punkt af Datidens mangel- fulde Viden. Han bragte vel Regnbuens Farver i Forbindelse med Prismets; men disse trængte selv til en Forklaring ligesaa vel som Regnbuens. Pro- blemets Løsning blev imidlertid først mulig, da Newton havde vist, at det hvide Lys er et sammen- sat Lys. Idet Newton anvendte Snelis Lov paa Spektrets forskellige Farver, viste han, at Hoved- Regnbuen maa bestaa af en Række koncentriske, cirkulære Striber, af hvilke den største er rød, den mindste blaa, medens disse Farver ved Bi-Regn- buen maa vise sig i omvendt Orden. Saaledes blev