Naturvidenskabelige Fragmenter

143 kun lidet Lys, vil Punktet paa Nethinden være mørkt. Udsender det første Punkt rødt eller grønt Lys, vil det sidste ogsaa være henholdsvis rødt eller grønt o. s. v. Saaledes svarer der altsaa til ethvert Punkt af Yderverdnen et bestemt Punkt af Billedet med en tilsvarende Belysning og samrne Farve, og saaledes svarer særligt i Øjet, naar man ser tydeligt, hvert enkelt Punkt af Nethinden til et enkelt Punkt af det ydre Synsfelt, saa at hint kun træffes og paavirkes af det Lys, der kommer fra det bestemte ydre Punkt. Da hvert enkelt Punkt af Synsfeltet saaledes ved sit Lys kun paavirker et enkelt Punkt af den følsomme Nervesubstans, bliver man i Stand til for hvert ydre Punkts Vedkom- mende at opfatte, hvor stærkt dets Lys er, og hvilken Lysmængde og Farve det har. Ved denne Konstruktion af Øjet som et rent optisk Apparat bliver det muligt for os at iagttage de forskellige, lyse Genstande i vor Omgivelse hver for sig, og jo fuldkomnere Øjets optiske Del op- fylder sin Bestemmelse, desto skarpere er man i Stand til at skelne Enkelthederne i Synsfeltet. Jeg har maattet berøre denne fysiske Del af Synsfænomenerne som Grundlag for Forstaaelsen af det følgende, men skal ikke gaa nærmere ind paa den, skøndt ogsaa den frembyder mangfoldige interessante Spørgsmaal og Kensgerninger. Jeg skal dog nævne Dem et Eksempel paa, hvorledes vor Forestilling om Yderverdnen ogsaa bestemmes ved Bygningen af vort Øjes fysiske Del. Vi se Stjernerne straaleformede; »stjerneformet« betyder