Naturvidenskabelige Fragmenter

144 i vort Sprog jo det samme som »straalef ormet«. I Virkeligheden ere Stjernerne imidlertid runde eller for det meste saa smaa, at vi overhovedet ikke kunne have noget Begreb om deres Form og kun se dem ■som udelelige Punkter. Stjernebilledets Straaler opstaa hverken i Verdensrummet eller i vor Atmos- fære; dermed smykkes det først i vor straaleformet byggede Krystallinse, og Straalerne, som vi tildele Stjernerne, ere altsaa i Virkeligheden knn vor Krystallinses Straaler. Vi ere altsaa nu komne saa vidt, at der pro- jiceres paa Nethinden et optisk Billede ligesom i ethvert Kamera obskura. Dette ser imidlertid ikke Billedet, men Øjet ser det. Hvori ligger da For- skellen? Den ligger deri, at Nethinden, der i Øjet modtager det optiske Billede, er en følsom Del af vort Nervesystem, og at der ved Indvirkningen af Lyset som et ydre Pirringsmiddel fremkaldes Lys- fornemmelser i den. Hvad vide vi nu om Aar- sagen til den ved Lyset frembragte Lysfornemmelse? Den ældre og tilsyneladene naturligste An- skuelse var, at Øjets Nethinde var langt mere følsom end nogetsomhelst andet Nerveapparat i Legemet og derfor var i Stand til at paavirkes ved Lysets fine Berøring. At det Indtryk, som Lyset gør paa Øjet, er af en ganske anden Natur end Tonefornemmelsen , Varmefornemmelsen, Hudens Fornemmelse af haardt, blødt, rut, glat o. s. v., for- klaredes simpelt ved. at Lyset jo var noget ganske andet end Tonen og Varmen, end. et haardt eller blødt, rut eller glat Legeme, og man fandt det