Naturvidenskabelige Fragmenter

145 ganske i sin Orden, at enhver Ting, alt efter sine forskellige Egenskaber, ogsaa frembragte sine ejen- dommelige Fornemmelser. Man stødte vel her paa adskillige højst ube- kvemme Fænomener; men dem lod man ligge som betydningsløse og tog ikke Hensyn til dem. Naar man for Eksempel trykker paa eller slaar Øjet, fremkommer der Lysfænomener selv i det dybeste Mørke. Leder man elektriske Strømme gennem Øjet, mærker man ligeledes Lysfornemmelser. Ja, man behøver ikke engang at benytte saa voldsomme Midler; holder man blot Øjnene lukkede og retter, medens man befinder sig i et fuldstændig mørkt Rum, Opmærksomheden paa sit Synsfelt, saa kan man deri iagttage allehaande forunderligt formede og forskelligt farvede Figurer, der stadig skifte og opføre en fantastisk uordnet Leg; de blive ly- sere og smukkere farvede, naar man guider Øjet, eller naar Blodet paa Grund af Sygdom eller hid- sende Drikke stige til Hovedet; men de mangle aldrig ganske. Man kalder dem det mørke Syns- felts Lysstøv. Da man først tog sig for at tage Hensyn til disse Fænomener og vilde forklare dem, mente man, at der maaske ved indre Processer kunde frem- bringes Lys i selve Øjet, idet der bestod et vist hemmeligt Slægtskab mellem Nethindens Nerve- fluidum og Lyset, i Kraft af hvilket en Pirring af Nerven kunde frembringe Lys. Kattenes og Hun- denes lysende Øjne syntes at levere et Bevis for denne Hypotese; de syntes selvstændigt at frembringe Helmholtz og Tyndall: Fragmenter. 10