Naturvidenskabelige Fragmenter

154 Vi have nemlig grebet vor Forestillingsevne i en Fejlslutning; vi have videnskabeligt indset, hvorledes den er kommen dertil, og hvorledes Sagen egentlig virkelig forholder sig. Vi ved, at vor Forestilling har gjort en Slutning, der Millioner af Gange har vist sig rigtig, men nu er anvendt paa urigtig Maade i et enkelt Tilfælde, hvorpaa den ikke passer. Vor Forestilling burde imidlertid dog være i Besiddelse af en vis Indsigt og ikke længer foregøgle os et falsk Billede af et Lysglimt ved Næseroden, men henføre det til det Sted, hvor Lysfornemmelsen frembringes. Vi gentage altsaa Forsøget, ad Videnskabens Vej overbeviste om, at Lysfornemmelsen finder Sted ved den ydre Øjekrog. Har vor Forestilling nu ladet sig belære? Vi maa tilstaa, Nej! Den opfører sig som den mest ulær- villige Elev; den lader sin stakkels Lærer føre Videnskabens Sprog saa længe og saa meget lian vil; selv bliver den haardnakket staaende ved sit Udsagn, at Lysglimtet dog har sin Plads ved Næseroden. Det samme er Tilfældet ved alle de andre Sansebedrag, som jeg vil komme til at omtale i det følgende. De forsvinde aldrig, selv om vi lære Mekanismen ved dem at kende, men holde sig stedse uforandret med samme Styrke og Haard- nakkethed. En anden Række af Skuffelser med Hensyn til det Sted, hvor den sete Genstand befinder sig, op- staar, naar Lyset ikke kan komme uforstyrret fra Genstandene til Øjet, men støder paa spejlende