Naturvidenskabelige Fragmenter

155 lysbrydende Legemer. Det bekendteste Tilfælde af denne Art er Spejlingen i det almindelige plane Spejl. Lyset, der falder paa et Spejl, kastes til- bags, som om det kom. fra. Genstands, dsi liggs ligesaa langt bag ved Spejlets Plan som de wke- lige Genstande foran det. Falder Spejlbilledet i Øjet, brydes det naturligvis heri paa samme Maade og træffer netop de samme Nethindepunkter som Lys fra virkelige Legemer, der befandt sig paa det Sted, hvor Spejlets optiske Billeder til- syneladende findes. Vor sanselige Forestilling konstruerer sig følgelig ogsaa straks de til Spejl- billederne svarende, virkelige Legemer ligesaa be- stemte og evidente som de direkte sete Legemer, skøndt vor Forstand, er overbevist om, at de slet ikke eksistere. Paa lignende Maade forholder det sig med Kikkerter og Mikroskoper. Lyset brydes i deres Glas paa en saadan Maade, at det, naar det har forladt Instrumentet, gaar videre, som om det kom fra en forstørret Genstand, og den, som. ser gennem Instrumentet, tror nu virkelig at se denne for- størrede Genstand. Efter det Sted paa vor Nethinde, hvor der fremkaldes en Lysfornemmelse, bedømme vi altsaa, i hvilken Retning de forskellige lyse Genstande, som. omgive os, befinde sig, og i hvilke Dele af Synsfeltet vi skulle anbringe dem. Vi have derved faaet et perspektivisk Billede af Yderverdnen, lige- som det optiske Billede paa vor Nethinde ogsaa er et saadant, perspektivisk Billede. Ved Hjælp