Naturvidenskabelige Fragmenter

158 af Genstanden paa en plan Flade, saa modtage begge Øjnene samme, perspektiviske Billede. Der- ved blive vi i Stand til at skelne den virkelige Gen- stand fra dens Afbildning; denne være iøvrigt saa nøjagtig og fuldkommen, som det er muligt at tænke sig. Danner man sig nu to perspektiviske Teg- ninger af samme Genstand, svarende henholdsvis til det højre og det venstre Øje, og viser hvert Øje vedkommende Tegning i dens rigtige Stilling, saa hører den væsentligste Forskel mellem Prospektet af Genstanden og Afbildningen af den op, og vi tro nu i Stedet for Tegningerne at se selve Gen- standene. Men det er just det, som Stereoskopet gør. Det udfordrer følgelig altid to Tegninger af samme Genstand, tagne fra to forskellige Standpunkter. Den optiske Del af Instrumentet, som iøvrigt kan være meget forskelligt indrettet, gør ikke andet end tilsyneladende at forlægge de to forskellige Tegninger til et og samme Sted. Ja enhver, der er øvet i at skele, behøver slet ikke noget optisk Hjælpemiddel. Lægger man de to Tegninger ved Siden af hinanden og begynder at skele, ser man først Billederne dobbelt; bliver man saa ved med at skele, indtil de to midterste Billeder dække hinanden, indtræder det stereoskopiske Bedrag. Mest lærerige ere de stereoskopiske Fremstil- linger af legemlige Figurer, der ere sammensatte af enkelte Linier og Punkter, fordi man her mang- ler alle andre Hjælpemidler til Bedømmelsen af