Naturvidenskabelige Fragmenter

Forfatter: J. Tyndall, H. v. Helmholtz

År: 1895

Forlag: ANDR. FRED. HØST & SØNS FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 217

UDK: 5 (04)

OVERSAT AF C. JUUL

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 228 Forrige Næste
 11 skulle først være beskrevne af Mariotte*) og mod- stod længe enhver Forklaring. Her begynde Vanske- lighederne ret at optaarne sig, men ligesom oven- for overvindes de ved skarp og nøjagtig Iagttagelse. Det er en af Egenskaberne ved et Maksimum, der naas jævnt fra begge Sider, at man paa hver Side af det i samme Afstand maå finde samme Værdier. Vand har for Eksempel sin største Tæthed ved en Temperatur af 4° C. Tæthederne ved 2° mere eller 2° mindre ere ligestore. Paa lignende Maade gaar det ved Skellet; paa begge Sider af Bjergryggen finder man en Række Punkter, som parvis have samme Højde. Saaledes finder man ogsaa ved Regn- buen paa begge Sider af den største Afvigelse en Række Straalepar, hvis Afvigelser ere ligestore. Saa- danne Straaler forløbe i samme Retning og sum- mere deres Kræfter, efter at de liave forladt Draaben. Men Lys, der saaledes forstærkes ved Samvirken af ikke divergente Straaler, maa naae vort Øje; og det gør det ogsaa. Bestod Lyset, som man tidligere antog, af en Masse smaa Partikler, som det lysende Legeme sender ud i Rummet, saa vilde disse Straale- par med samme Afvigelse kun brede et lyst Skær ud over en stor Del af det af Hoved-Regnbuen inde- sluttede Areal. Da Lyset imidlertid ikke bestaar af Partikler, men af Bølger, gælder Interferens- loven, i Kraft af hvilken Bølgerne afvekslende for- *) Prior af St.-Martin-sous-Beaune, i Nærheden af Dijon; Medlem af det franske Videnskabernes Akademi. Død i Paris i Maj 1684.