Naturvidenskabelige Fragmenter

selv er uden Ild.« Dette Sted er mærkeligt, fordi der deri ligger en Anerkendelse af den vigtige Rolle, som Øjet spiller ved Lysfornemmelsen. Man kunde i saa Henseende sammenligne det indre Lys med Nervevirksomheden. Ligesom Plato lader det indre Lys strømme ud fra Øjnene, lader det komme ved de belyste Legemer sammen med det ydre Lys og lader Bevidstheden om Legemets Tilværelse op- staa her, saaledes have senere Forskere ladet det hemmelighedsfulde Nerveagens strømme ud fra Øjet og ladet os erkende Legemerne paa selve disses Plads. Det var navnlig Tilhængerne af den dyriske Magnetisme, der hyldsds cIøhiig Læro, idst de byg- gede deres Teori paa Antagelsen af en Nerveatmos- fære, der skulde omgive hele det menneskelige Legeme. De lods som bskendt Nervefluidet foie- tage Rejser til de fjerneste Egne af Jorden, ja selv ud i Verdensrummet, for der at udforske, hvad den nysgerrige Magnetisør ønskede at vide. Men skøndt denne Forestilling om Synet i højere Grad maa siges at svare til den sanselige Anskuelse fra det daglige Liv, lader den sig dog ikke opretholde. Thi hvorfor mærker det udstrømmende Nerveprincip eller den udstrømmende Bevidsthed ikke, at det kun er Fingeren, som trykker paa Nethinden, og at der udenfor slet ikke er noget Lys? og hvad sker der, naar den udenfor støder paa et Spejl? bliver Bevidstheden kastet tilbage fra det efter de samme Love, som Lyset? og hvorfor skuffer den sig saa med Hensyn til Stedet for -det gennem Spejlet sete Legeme? Vi indvikle os i de største