Naturvidenskabelige Fragmenter

178 den synlig for Øjet, kan De paa det Sted, hvor Blykuglen stræber at holde sig i Ligevægt, an- bringe et eller andet faststaaende Legeme, for Eksempel en Jordglobus paa Stativ. Blykuglen maa da føres til Side, men den lægger sig an imod Globusen, og naar man trækker den bort der- fra, søger den atter hen imod den, fordi Tyngden driver den hen imod den i Globusens Indre værende Ligevægtstilling’. Paa hvilken Side af Globusen man end trækker Kuglen bort, altid sker der det samme. Denne Kraft, som driver Blykuglen lien imod Globusen, forestiller i vor Model den Til- trækning, som Jorden udøver paa Maanen ellei Solen paa Planeterne. Har De nu overbevist Dem om disse Kendsgerningers Rigtighed, forsøg saa at give Blykuglen i nogen Afstand fra G-lobusen en. ikke for stærk Bevægelse til Siden. Er Styrken af Deres Kast rigtig afpasset, vil De se, at den lille Kugle svæver i kredsformig Bane rundt om den store, og at den kan holde sig længe i denne Be- vægelse, ganske paa samme Maade som Maanen holder sig i sit Omløb om Jorden og Planeterne om Solen; kun blive i vor Model de Kredse, som Blykuglen gennemløber, efterhaanden mindre og mindre, fordi vi ikke sis i Stand til at udelukkø Modstande, saasom Luftmodstand, Traadstivhed, Gnidning o. s. v. i den Grad, som de ere udeluk- kede i Planetsystemet. Naar Banen om det tiltrækkende Midtpunkt er nøjagtig cirkelformet, virker den tiltrækkende Kraft paa Planeterne eller Blykuglen altid med samme