Naturvidenskabelige Fragmenter

179 Styrke. Det er da ligegyldigt, efter hvilken Lov Kraften vilde tiltage eller aftage i andre Afstande fra Centrum, hvor det bevægede Legeme jo slet ikke kommer. Har imidlertid Styrken af det op- rindelige Stød ikke været rigtig afpasset, blive Banerne ikke kredsformede, men elliptiske. Disse ■Ellipser have imidlertid i begge Tilfælde forskellig Beliggenhed overfor det tiltrækkende Centrum. I vor Model bliver den tiltrækkende Kraft desto stærkere, jo mere vi fjerne Blykuglen fra dens Centrum, og den elliptiske Bane ligger i Forhold til det tiltrækkende Centrum saaledes, at dette fal- der i Ellipsens Midtpunkt. Ved Planeterne finder det modsatte Sted; den tiltrækkende Kraft bliver desto svagere, jo mere Planeten fjerner sig fra det tiltrækkende Legeme, og Følgen heraf er, at der beskrives en Ellipse, hvis ene Brændpunkt falder i Tiltrækningscentret. At Planetbanerne ere saadanne Ellipser, havde Kepler bevist, og da Banens Form og Beliggenhed, saaledes som det fremgaar af det anførte Eksempel, afhænger af den Lov, hvorefter den tiltrækkende Kraft forandrer sig, saa kunde Newton af Planet- banernes Form udlede den bekendte Lov om Gra- vitationskraften, der trækker Planeterne henimod Solen, ifølge hvilken Lov denne Kraft aftager i samme Forhold, som Kvadratet paa Afstandene vokser. Tyngden paa Jorden maatte rette sig efter denne Lov, og Newton havde Resignation nok til først at offentliggøre sin eminent vigtige Opdagelse, efter at det var lykkedes at skaffe et direkte Bevis for 12*