Naturvidenskabelige Fragmenter

.......................................t1 ........ i." (T* 180 dens Rigtighed, idet det nemlig af de stedfundne Iagttagelser kunde paavises, at den Kraft, som trækker Maanen henimod Jorden, netop staar i samme Forhold til Tyngden af et Legeme paa Jor- den, som . den af ham fundne Lov fordrede. I Løbet af det attende Aarhundrede forbedredes den matematiske Analyse og de astronomiske Iagt- tagelser i saa høj Grad, at alle de indviklede Vekselvirkninger, der finde Sted imellem Pla- neterne og deres Drabanter paa Grund af deres gensidige Tiltrækning, og som Astronomerne kalde Forstyrrelser, — Forstyrrelser nemlig af den simple elliptiske Bevægelse omkring Solen, som enhver af dem vilde udføre, hvis de andre ikke fandtes — at alle disse Vekselvirkninger ved Hjælp af Newtons Love kunde teoretisk forudbestemmes og nøjagtig sammenlignes med hvad der virkelig gik for sig paa Himlen. Den detaillerede Udvik- ling af denne Teori for Planetbevægelserne er hoved- sagentlig Laplaces Fortjeneste. Overensstemmelsen mellem Teorien, der fremgik af den saa simple Lov om Gravitationskraften, og de mangfoldige, yderst komplicerede Fænomener, der fulgte af den, var saa fuldstændig og nøjagtig, som man indtil da endnu ikke havde naaet i nogen anden Gren af den menneskelige Viden. Ved denne Overensstem- melse blev man dristigere og sluttede snart, at der, hvor man konstant fandt smaa Fejl ved den, maatte der være endnu ubekendte Aarsager dertil. Saaledes fremkom Bessel paa Grund af Afvigelserne mellem Planeten Uranus s virkelige og beregnede