Naturvidenskabelige Fragmenter

181 Bevægelse med den Formodning, at der eksisterede en Planet udenfor denne. Leverrier og Adams be- regnede denne Planets Plads og fandt saaledes Neptun, den fjerneste af de hidtil kendte Planeter. Det var imidlertid ikke blot indenfor Sfæren for vor Sols Tiltrækningskraft, at Gravitationsloven viste sig virksom. Paa Fiksstjernehimlen fandt man Dobbeltstjerner, der kredse om hinanden i elliptiske Baner, og mellem hvilke den samme Gra- vitationslov virker, som behersker vort Planet- system. Vi kende Afstanden til enkelte af dem. Den nærmeste, a i Stjernebilledet Centauren, er 226000 Gange længere fra Solen end Jorden. Lyset, der gennemløber den uhyre Strækning af 40000 Mil i Sekundet, og som i Løbet af 8 Mi- nutter naar fra Solen til Jorden, bruger 3 Aar om at komme fra a i Centauren til os. Den nyere Astronomis fine Maalemetoder have gjort det muligt at bestemme Stjerners Afstande, som Lyset bruger 35 Aar om at gennemløbe, for Eksempel Polar- stjernens, men Gravitationsloven viser sig at be- herske Dobbeltstjernernes Bevægelser selv i Af- stande, paa hvis Udmaaling de hidtil til Raadighed staaende Maalemetoder ere strandede. Ogsaa her har Gravitationsloven ført til Op- dagelsen af nye Legemer paa lignende Maade, som Tilfældet var med Neptun. Det er for Eksempel konstateret, at Sirius, vor mest glimrende Fiks- stjerne, bevæger sig i en elliptisk Bane om et usyn- ligt Centrum. Den maatte have en mørk Ledsager, som det imidlertid først efter Opstillingen af den