Naturvidenskabelige Fragmenter

191 ganske tomt, og bevæge Planeterne sig virkelig uden nogensomhelst Gnidning? Begge disse Spørgsmaal maa vi paa Naturviden- skabens nuværende Standpunkt besvare med Nej. Verdensrummet er ikke ganske tomt. For det første findes der kontinuerligt udbredt deri det Medium, hvis Bysteiser udgøre Lyset og den straa- lende Varme, og som Fysikken giver Navnet Lys- æteren; for det andet findes der endnu overalt ud- bredt, i det mindste i de Dele af Rummet, som vor Jord gennemløber, baade store og smaa Brud- stykker af tung Masse paa Størrelse fra kæmpe- mæssige Stene indtil Støvgran. Hvad først Lysæteren angaar, da maa man anse dens Eksistens for utvivlsom. At Lyset og den straalende Varme er en Bølgebevægelse, er til- strækkelig bevist. Men for at en saadan Bevægelse skal kunne udbrede sig i Verdensrummet, maa der være noget, som bevæger sig. Ja af Størrelsen af de Virkninger, som denne Bevægelse frembringer, eller af det, som Mekanikken kalder dens levende Kraft, kunne vi endog bestemme Tætheden af det Legeme, som bevæger sig. En saadan Udregning er for Lysæterens Vedkommende udført af den be- rømte engelske Fysiker TPWaw Thomson og har givet som Resultat, at dens Tæthed rimeligvis er betydelig mindre end Luftens Tæthed i en god Luftpumpes saakaldte Vakuum; men absolut lig Nul kan Æterens Masse ikke være. Et Rumfang af samme Størrelse som Jordens kan ikke indeholde mindre end 2775 Pund Lysæter.