Naturvidenskabelige Fragmenter

201 Varme. De ophede, den varme Zones Luft, saa at denne bliver lettere og stiger til Vejrs, medens den koldere flyder lienimod Polerne. Saaledes op- staar Passatvindenes stærke Luftcirkulation. Lokale Temperaturforskelle over Land og Hav, Sletter og Bjerge gribe paa mangfoldig Maade ændrende ind i denne store Bevægelse og ere Grunden til Vin- denes lunefulde Vekslen. Varme Vanddampe stige op med den ophedede Luft, fortætte sig som Skyer og falde i de koldere Zoner og paa Bjergenes sne- dækkede Toppe ned som Regn eller Sne. Vandet samler sig i Bække og Floder, væder Sletten og gør Livet muligt, splitter Stenene, slæber disse Smaadele med sig og arbejder saaledes paa Jord- overfladens geologiske Ombygning. Det er kun Solstraalerne, som det skyldes, at Jordens bro- gede Plantedække vokser op og under sin Vækst ophober i Planternes Legemer organisk Substans, der atter tjener hele Dyreriget til Næring og Men- nesket desuden til Brændsel. Ja endog Sten- kullene og Brunkullene, Kraftkilderne i vore Damp- maskiner, ere Rester af Urverdenens Planter, gamle Produkter af Solstraalerne. Det er derfor ikke forunderligt, at vore ariske Forfædre i Indien og Persien ansaa Solen for det mest egnede Symbol paa Guddommen. De havde Ret, naar de betragtede den som Giveren af alt Liv, som den sidste Kilde til næsten alt, hvad der sker her paa Jorden. Hvorfra har nu Solen denne Kraft? Den ud- straaler et mere intensivt Lys, end vi ere i Stand