Naturvidenskabelige Fragmenter

202 til at frembringe ved nogetsomhelst jordisk Middel. Den udstraaler saamegen Varme, som om der i hver Time forbrændtes 1500 Pd. Kul paa hver Kvadratfod af dens Overflade. Af hele denne Varme- mængde yder den lille Brøkdel, som træder ind i vor Atmosfære, et stort mekanisk Arbejde. At Varme er i Stand til at udføre Arbeide, se vi jo i enhver Dampmaskine. Og Solen driver virkelig her paa Jorden en Slags Dampmaskine, der i Stør- relse langt overgaar vore kunstigt konstruerede Maskiner. Vandcirkulationen i Atmosfæren løfter nemlig, som allerede omtalt, det fra de varme tro- piske Have fordampede Vand op til Bjergenes Toppe; den er ligesom en uhyre Vandløftemaskine, med hvis Ydeevne ingen kunstig Maskine blot til- nærmelsesvis kan sammenlignes. Jeg har allerede tidligere angivet Varmens mekaniske Ækvivalent. Beregnet derefter er det Arbejde, som Solen ud- retter ved sin Varmeudstraaling, lig det stadige Arbejde af 7000 Hestekræfter for hver Kvadratfod af dens Overflade. Det har forlængst staaet Teknikerne klart, at en Drivkraft ikke kan frembringes af Intet, at man altsaa kun kan tage den fra det os givne, fast be- grænsede Forraad i Naturen, der ikke vilkaarligt kan gøres større, livad enten nu Kraften tages fra rindende Vand, fra Vinden, fra Stenkulslejer eller fra Mennesker og Dyr, der ikke kunne arbejde uden at forbruge Levnetsmidler. Disse Erfaringer er det lykkedes den nyere Fysik at gøre almen- gyldige, anvendelige paa alle Naturprocessers store