Naturvidenskabelige Fragmenter

203 Hele og uafhængige af Menneskets særlige Inter- esser. De kunne almindeligt sammenfattes i den altbeherskende Naturlov om Kraftens Vedligehol- delse. Det er ikke muligt at finde nogen Natur- proces eller nogen Række af Naturprocesser, hvor mangfoldige Vekselforhold der end kunne finde Sted imellem dem, ved hvilke der stadig skulde kunne, vindes en Drivkraft uden et tilsvarende For- brug. Ligesom Menneskeslægten her paa Jorden kun finder et begrænset Forraad af arbejdsdygtige Drivkræfter, som den vel kan benytte, men ikke forøge, saaledes maa det ogsaa være i Naturens store Hele. Ogsaa Verdensaltet har sit begrænsede Forraad af Kraft, som arbejder under stadigt veks- lende ydre Former, og dette Forraad kan ikke ændres, ikke øges, det er evigt og uforanderligt som Stoffet selv. Vi ville nu vende tilbage til det Spørgsmaal, der særlig beskæftigede os her, nemlig hvorfra har Solen dette uhyre Kraftforraad, som strømmer ud fra den? Paa Jorden øre Forbrændingsproces- serne den rigeligste Kilde til Varme. Kan maa- ske Solvarmen opstaa ved en Forbrændingsproces? Dette Spørgsmaal kan fuldstændigt og sikkert be- svares med »Nej«. Vi ved jo nemlig, at Solen indeholder de os bekendte, jordiske Grundstoffer. Lader os af disse vælge de to, der med den mindste Masse ved deres Forbindelse frembringe den største Mængde Varme; lader os antage, at Solen kun bestod af Ilt og Brint, blandede i det Forhold, hvori de ved Forbrændingen forbinde sig tilVand. Ved en Be-