Naturvidenskabelige Fragmenter

samme Forbindelse er som ovenfor nævnt Forholdet mellem dens Elementer konstant; men et Element kan ofte forbinde sig med et andet Element til flere forskellige Forbindelser. Vand for Eksempel er et Ilte af Brint; men der findes ogsaa et Over- ilte af dette Grundstof, som indeholder nøjagtig dobbelt saa megen Ilt. Kvælstof forbinder sig og- saa med Ilt i forskellige Forhold, men ikke i et hver som helst Forhold. Forbindelserne forløbe imidlertid ikke jævnt og lidt efter lidt; de ske i Spring, saa at Stoffet tiltager for hvert Spring i et bestemt Forhold. De større Mængder Ilt ere i dette Tilfælde Multipla af de mindre Mængder. Paa lignende Maade gaar det med andre For- bindelser. Hidtil have vi kun færdedes i Kendsgerningernes Rige. Hvorfor blive vi ikke der? Vi kunde lige saa godt spørge: Hvorfor nøjes vi ikke som Skovens og Markens Dyr ined. Foreteelserne i den synlige Verden? I Kraft af vor aandelige Idiosynkrasi spørge , vi, hvorfor Legemerne forbinde sig i bestemte For- hold, der ere Multipla af hverandre, og Svaret paa dette Spørgsmaal er Atomteorien. De ovenfor om- talte bestemte Vægtdele repræsentere Vægte af Atomer, der hidtil ikke have kunnet deles ved nogensomhelst Kraft, som Kemikeren har ladet virke paa dem. Hvis Stoffet var et sammenhængende Hele, hvis det ikke saa at sige var delt i enkelte uendelig smaa — atomitiske — Masser, vilde det ikke være muligt at forklare sig de ifølge Loven om de hele Multipla uoverstigelige Hindringer, som