Naturvidenskabelige Fragmenter

59 Land mellem Naters og deres højstliggende Hytter og drage derfor kun langsomt, Trin for Trin, til- bage i Dalen. Sneen falder selvfølgelig mest om Vinteren. Sneperioden lader sig dog ikke nøjagtig forud- bestemme. Undertiden kan en Vinter forløbe næsten uden Sne, medens der i det tidlige Foraar kan falde umaadelige Mængder. Der følger saa en Lavine-Periode, naar Sneen løsnes fra Bjergskrå- ningerne og styrter ned med al ødelæggende Magt. Jeg har dog ogsaa midt om Sommeren oplevet saa voldsomt Snefald, at Kvæget maatte drives langt ned for at finde en lille Græsgang. For tre eller fire Aar siden begyndte saaledes et usædvanlig heftigt Snefald om Natten den 12te September. Der val- en kort Pause med Solskin, hvori Bønderne, om de havde været kloge, kunde have drevet deres Hjorde længere ned. Men det gjorde de ikke. Sneen be- gyndte igen; Faarene bleve afskaarne oppe i Bjergene og kunde i lange Tider ikke naas af Ejerne. Til- sidst slog fjorten til femten Mand sig sammen og steg tilVejs for at søge efter Faarene. Min Hustru og jeg vandrede møjsommelig bag efter et saadant Selskab, et overordentlig anstrengende Arbejde. Føreren banede Vejen, idet han vadede gennem Sneen og lavede en dyb Fure i den. Han blev snart træt og trak sig tilbage; en Mand med friske Kræfter maatte saa frem. Saaledes overtog hver af Deltagerne efterhaanden Stillingen som Fører for Truppen. Først i betydelig Højde forlod vi Folkene. Det