Naturvidenskabelige Fragmenter

Regnbuen og dens Slægtninge. Det er bekjendt, hvor Regnbuen første Gang omtales i Historien: »Jeg sætter min Bue i Skyen; den skal være et Tegn paa Pagten mellem mig og Jorden .... Og Buen skal være i Skyen; og jeg vil se paa den for at mindes den evige Pagt mel- lem Gud. og hver levende Skabning af alt Kjød, som findes paa Jorden.« Men denne ophøjede teo- logiske Udlægning af Fænomenet maatte snart vige Pladsen for Videnskabsmandens Ønske om bedre Kendskab til Regnbuen. Hvilke dens yderste Aar- sager end maatte være, dens første Aarsag var i hvert Fald af fysisk Natur, og Videnskabens Maal bestod i at gjøre Rede for den i Overensstemmelse med almengyldige fysiske Grundsætninger. Det varede dog længe, inden dette Maal naaedes. Kun langsomt tilkæmpede Oldtiden sig Principerne for Refleksionen. Endnu langsommere droges Lovene for Lysets Brydning op af de Skakter, hvori Naturen havde sænket dem. Jeg bruger dette Udtryk, fordi Lovene vare saa at sige inkorporerede i Naturen, 1*