Naturvidenskabelige Fragmenter

90 jeg ude i den frie Luft havde anbragt et brændende Lys i Bunden af min Hat, laante jeg en Hue og øste med den af den tunge Gas. Jeg hældte den saa i min Hat og slukkede derved Lyset, som om jeg havde brugt Vand dertil. Forsøget er, udført med Glasskaale i Stedet for Hatte, ganske alminde- ligt i Laboratoriet. Vi maa nu gaa lidt langsomt frem og give nøje Agt ved hvert Skridt, som vi gøre. Kalk er svagt opløseligt i Vand og giver dette en skarp, ætsende Smag. Kalkvand er ligesaa klart som almindeligt Aand; med blotte Øjne kan man ikke se nogen Forskel mellem dem. Men nu skal jeg forklare Dem en af de Veje, ad hvilke den nys omtalte kulsure Kalk dannes. Tænk Dem et med klart Kalkvand fyldt Glas. Med en Blæsebælg, til hvis Munding er befæstet et Glasrør, presser man Luftblærer gennem Kalk- bandet. Det vedbliver at holde sig klart. Nu har De imidlertid hørt, at Aanden fra vore Lunger indeholder Kulsyre, og at der, naar denne Syre kommer i Forbindelse med Kalk, dannes kulsur Kalk. Med ved De det, saa kan De let forstaa følgende Forsøg. Træk Vejret dybt, saa at Lungerne fyldes med Luft, og aand saa ved Hjælp af et G-las- 101 ud gennem Kalkvandet. Førond endnu Lungerne ere tømte, vil Kalkvandet have faaet et mælket Udseende. Dette hidrører fra de smaa Partikler af kulsur Kalk — ogsaa kaldet Kridt — som er dannet ved Forbindelsen mellem Kulsyren i Aanden og Kalken i Vandet.