Naturvidenskabelige Fragmenter

91 Tager man en godt proppet, halvtom Champagne- flaske, der endnu indeholder noget Kulsyre over den tilbageblevne Rest af Vinen, kan man let finde et Middel til at lade denne Gas boble op gennem Kalkvand. Der dannes da straks et stærkt, hvidt Bundfald af Kridt. Vi kommer nu til et Punkt af stor praktisk Betydning. Der findes to Former af kulsur Kalk, enkelt kulsur Kalk (Karbonat) som for Eksempel Kridt, og dobbelt kulsur Kalk (Bikarbonat), der indeholder dobbelt saa megen Kulsyre. Den dobbelt kulsure Kalk er lettere opløselig i Vand end den enkelt kulsure. Rent Vand opløser kun meget ringe Mængder Kalkkarbonat. Vor Atmosfære indeholder imidlertid overalt noget Kulsyre, om end ikke meget, og Regnvandet tager med sig fra Luften en vis Mængde Kulsyre, der omdanner det enkelte Karbonat til Bikarbonat, hvoraf det da kan opløse større Mængder. Saaledes indeholder for Eksempel hver Pot Vand, der tages fra Kridtet, mere end 6 Kvint opløst Mineral. Ved Kogning eller Fordampning omdannes dette Bibarkonat atter til det uopløselige Karbonat, der gør vore Flasker med kogt Kridtvand uklare, danner Stenen i vore Kedler og aflejrer sig som Stalaktiter og Stalagmiter i vore Kalkstenshuler. Der gives ogsaa en aiidøn Metode til at omdanns Bibarkonat til Karbonat, hvilken vi ogsaa bør lægge Mærke til. Den er et Bevis paa, hvorledes en Videnskabsmand tænker, førend han forsøger, og hvorledes han saa atter verificerer sin Tanke ^ed