Naturvidenskabelige Fragmenter

92 Forsøget. Erindrer man, at Kridtkilderne indeholde Kalk i Opløsning som Bikarbonat, er det klart, at hvis man kan berøve dette Bikarbonat Halvdelen af dets Kulsyre, reduceres dette til enkelt Karbonat, der er næsten fuldstændig uopløseligt. Lader os tænke lidt nærmere over Sagen. Det vi have at kæmpe imod er et Overskud af Kulsyre. At fremstille Kalkvand uden Kulsyre er meget simpelt. Sætter man nu lidt rent Kalkvand til Kridtvandet med dets dobbelte Indhold af Kulsyre, hvad vil der saa ske? Bikarbonatet vil efter al Sandsynlighed afgive noget af sin Kulsyre til Kalken og antage Form af enkelt Karbonat, der paa Grund af sin Uopløselighed udskilles som et hvidt Pulver. Og da Kridt er tungere end Vand, vil Pulveret antagelig synke til Bunds, saa at Vandet over det bliver rent og blødt. Saaledes sluttede Dr. Clark af Aberdeen, da han opfandt sin .smukke Metode til at gøre Vand blødt efter større Maale- stok. Jeg har selv set Metoden blive anvendt med Held i forskellige engelske Kridt-Distrikter. Lader os her gøre en lille Beregning. Et Pund Kridt indeholder 9 Dele Kalk og 7 Dele Kulsyre. Ved Opløsningen i Regnvandet omdannes dette enkelte Karbonat til Bikarbonat, der indeholder 9 Dele Kalk og 14 Dele Kulsyre. Sætter man nu til disse 23 Vægtdele Bikarbonat i Opløsning en vis Mængde rent Kalkvand, der indeholder 9 Vægtdele Kalk, saa binder Kalken 7 af de 14 Vægtdele Kulsyre, og der dannes 32 Vægtdele af det næsten uopløselige enkelte Karbonat. Med andre Ord: 9 Vægtdele