Haandbog for Brugsforeninger

70 skal være en Brugsforenings Styrelses Opgave at bestemme, hvad Medlemmerne maa købe, eller hvad de ikke maa købe; men Opgaven er i første Linie den at skaffe dem Besparelser saa vidt mulig ved alle deres Indkøb. Men selvfølgelig gælder det om ikke at gøre Indkøb af de Varer, man let kan risikere ikke at faa afsat, og navnlig ved Manufaktur- og Galanterivarer bør man være meget for- sigtig ved Indkøbene, og man skal ikke stole for meget paa Prøvehandlerens dyre Forsikringer om, at denne eller hin Vare »gaar som varmt Brød«, og at der heraf sælges en saa »uendelig Mængde« i den eller den Forening. Det er i alle Tilfælde nødvendigt, at Avancen, der lægges paa en Vare, retter sig saa vidt muligt efter Risikoen ved at føre den, saaledes at de paaløbende Renter dækkes af de paa- gældende Varer og ikke falder de gangbare Varer til Last. Manufakturvarer og Jærnkram burde helst uddeles fra en særskilt Bod, fordi disse Varer er meget udsatte for Ødelæg- gelse, de førstnævnte Varer af Fugt og de sidstnævnte af Rust paa Grund af de fugtige Dampe, der stadig afgives af en stor Del af Kolonialvarerne. Med Hensyn til hvilke Varer, der er afsættelige i Forenin- gerne, og hvilke ikke, er det Fællesforeningens Rejsendes Op- gave at vejlede Foreningerne, saa godt de formaar. Dog er Afsætningsforholdene jo forskellige i de forskellige Egne. 21. Om Vareindkøbene. Man er ofte tilbøjelig til at antage, at Handel ikke er nogen Kunst, og ikke behøver at læres, som f. Eks. et Haandværk, men at enhver er kvalificeret til at begynde en Handel, blot han har lidt Varekundskab og en tilstrækkelig Driftskapital. Det er imidlertid en stor Vildfarelse; der hører tvertimod ikke saa lidt mere faglig Kvalifikation til, for at være Køb- mand, end der er nødvendig, for at drive et Haandværk; thi skal en Købmand kunne drive det til noget, skal han som Regel foruden medfødt Talent tillige være i Besiddelse af mangesidig Kundskab og Dannelse. Ganske vist — og