Om Drift og Anlæg af Lokalbaner

12 Mange ville imidlertid være tilbøjelige til at tro, at Ud- gifterne ved at transportere Godset op ad de stejle Stigninger paa Linien B er større end ad Linien A, men dette er ikke Tilfældet; Udgiften ved at transportere et Centner Gods fra Havnen til Højdéplateauet ved Holme repræsenteres af det Kulforbrug, der fordres til at løfte et Centner 200 Fod i Vejret, og afficeres ikke af Stigningsforholdene men er prak- tisk ens hvilken Linie man end vælger. Anderledes vilde det være, hvis man stillede som Betin- gelse, at Driften maatte foregaa i lange Tog, thi da vilde man være nødsaget til at anvende flade Stigninger, ellers vilde Togets Modstand snart overvinde Lokomotivets Adhæ- sionskraft. Paa den anden Side: hvis Trafikmængden var saa ringe, at alle Transporterne kunde foregaa udelukkende i Dampvogne, vilde man, uden at fordyre Transporten, kunne benytte hvilken som helst Stigning, indtil den er saa stejl, at Vognen med fastbræmsede Hjul vilde glide ned ad den. Et andet vigtigt Moment er, at det kostbare Bevogtnings- og Hegnsapparat næppe kan undværes paa Baner, der drives med lange Tog, med mindre disse ere forsynede med conti- nuerlige Bremser, der kunne betjenes af selve Lokomotiv- føreren , da Togets Stoppeevne, og derved Sikkerheden for Vejfarende paa Overskæringsstederne, ikke bør være afhængig af, om en Bremser bag paa Toget ikke strax iagttager Loko- motivførerens Signal netop i det kritiske Øjeblik. Uden continuerlige Bremser, der ere et kostbart og ind- viklet Apparat at indføre paa en Lokalbane, vil ved sædvanlig Togdrift den offentlige Sikkerheds Iagttagelse paa uhegnede Baner være aldeles illusorisk, og alene af den Grund burde Togsystemets Anvendelse paa slige Baner umuliggjøres. I det Foranførte er nogle af Dampvognssystemets væ- sentligste Fortrin, til Anvendelse paa Lokal- og Sidebaner, fremhævet i Sammenligning med Togsystemet, og navnlig er dettes svage Punkter vist, men Fortrinene kunne paavises