Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

119 Ligesom sill Fader oprettede Ludvig den ilte flere nye Laug og bekræftede en endnu større Mængde ældre Langs- love og LaUgsprivilegier. Der opstod ogsaa flere nye Haandteringer Under hans Regjering. Det var Kongen meget om at giøre at staffe Frankrig Deel i Silkefabrika- tiorten, og han indkaldte derfor med store Bekostninger Silkevcevere og andre Arbeidere i Silkefabrikatwnen fra Genna, Venedig og Grækenland og anviste dem særligt Tonrs til Opholdssted, hvor de, deres Hustruer og Bsrn nøde Fri- tagelse for alle mulige kongelige og communale Skatter. Paa famme Maade og Betingelser indkaldte har: Guld- trækkere. 1469 oprettedes den fyrste Presse i Sorbonnen. — Ogsaa paa Markederne, der i hine Tider vare saa vigtige for Omsætningen, henvendte han sin Opmærksomhed og bevilgede Oprettelserl af ikke mindre end 66 nye Markeder. Lyon, som havde liidt saa meget under Krigen, antog han sig særligt. Han oprettede her et treble Marked og begun- stigede de Kjsbmcend, som indfandt sig til disse Markeder, paa flere Maader. Carl den 8de var vel mere aristokratisi i sin hele Færd end Ludvig den 11te, men hvad kommunerne, Laugene og Industrien angik, fnlgte han dog ganste sine to Forgængeres Exempel. — Lidt efter lidt, men bog hurtigere end man kuilde vente, reiste Frankrig sig af sin Elendighed. I Kampen med Kongemagten havde Borgerstanden mistet sine politiste Rettigheder, men desto fastere klyngede den sig til sine LaUgs- og Corporationsrettigheder. Lcmgene fluttede sig Dag for Dag tættere sammen, og Adgangen for nye Medlemmer blev stadigt vanskeligere. Til stor Skade for Haandvcerket bleve Reglerne for Naastoffets Benyttelse og Anvendelse stedse flere og strengere, og der tilstodes Haandvcerkeren ingensonchelst Frihed til at forandre Til- virkningsmaaden. Formen eller Beskaffenheden af det Til- virkede. LaUgslovene indrømmede ikke Opfindsomheden den