Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

120 ringeste Plads, og Zngen vovede at foretage nogen væsentlig Forandring i den eengang fastsatte Tilvirkningsmaade, selv om denne Forandring var en Forbedring. — Mesterstykket, som i det 13de Aarhundrede var en Sjældenhed, blev i det 14de og 15de Aarhimdrede forlangt af alle Lang. Denne Fordring var og blev mere og mere et Middel i Laugenes Hænder til at forhindre Tilgangen af nye Mestre. Mester- stykket krævede ofte et urimeligt Udlæg af Penge og Tid, der føltes saa meget mere, som Svenden i den lange Tid var forhindret fra at tjene noget til sit Underhold. Den fattige Svend kunde saaledes aldrig tænke paa at blive Mester. Medens Svenden arbejdede paa sit Mesterstykke, maatte han i Reglen opholde sig hos den Mester, der blev ham auviist og som naturligt)skulde betales af Svenden herfor, og der blev iagttaget et strengt Tilsyn med, at han ikke blev hjulpen af Andre. Der blev ofte begacet store Uretfærdigheder imod Svendene; men Undertiden kunde disse dog faae Ret imod deres Dommere. Vi flulle anføre et Exempel. En Sadelmager skulde som Mesterstykke forfærdige en Sadel af en Slags, som ikke længere brugtes. Svenden fandt sig heri, men da han var færdig med sin Sadel, kasserede de udvalgte Mestre den. Svenden meente, at hans Sadel var god, og der blev foretaget et Overstjpn. Mestrene præsen- terede nu en Sadel af samme Slags og Svenden en anden, som begge vare tidligere godkjendte Mesterstykker; og af Overskjynnet blev den kasserede Sadel erkjendt for at være et bedre Arbeide end de tvende tidligere godkjendte Mesterstykker. — Var endeligt Svendens Mesterstykke blevet antaget, havde han at betale Kjendelser tit Lauget, til Kongens Foged, til Oldermcendene og til en heel Mængde andre Personer samt give Mestrene et Gilde o. s. v. og endda maatte han vente med at etablere sig, indtil der blev en Mesterplads ledig. Var Svenden en Mestersøn, ja, saa gik alt saa meget nemt fra Haanden. Mesterstykket var da altid lettere og man