Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

121 regnede det ikke saa nøie med Hjælpen, han gjerne fik, og hvad endeligt Udgifterne ved Optagelsen angik, saa vare ogsaa de langt ringere for Mestersønnen. Der var ogsaa en Deel Laug, i hvilket Mesterskabet var ubetinget arveligt, idet fim Mesterspnner kunde blive Mestre. Det var derfor intet Under, at der efterhaanden reiste sig en Skillevæg imellem Mestre og Svende; de havde ikke mere de samme Interesser. Ved Siden as de egentlige Haandvcerks- og Handelslaug begyndte der i det 13de Aarhundrede at danne sig en anden Slags Foreninger, der ikke maae forvexles med LaUgene. Disse Foreninger, som i det I4de og 15de Aarhundrede bleve saa almindelige, kaldtes Broderskaber (confreries) og havde et halvt verdsligt, halvt gejstligt eller religipst Tilsnit. De bleve snart beskyttede, snart forfulgte af Kongerne. Et saa- dant Broderskab dannedes ofte af flere smaa Saug, medens de fiørre Laug hver for sig dannede et Broderskab og enkelte meget store Laug dannede flere særskilte Broderstaber. Et saadant Broderstab havde altid sin egen Helgen, som ostest sit eget Kapel, ftimbom endogsaa sin egen Kapellan. Ved enhver vigtig Begivenhed i en Broders Liv traadte Broderskabet til. Holdt han Bryllup, skulde Brødrene sam- les for at forhsie Festen. De maatte saa møde i Festdragt og man taalte ikke, at Nogen ildeblev. Døde et Medlem, maatte et vist Antal af Brpdrene holde Nattevagt ved Liget. Hans Kiste, dækket med Broderskabets Ligklæde, blev baaren til Jorden paa Skuldrene af Medlemmer af Broder- skabet, og efter Jordfæstelsen holdtes et stort Gilde. Ogsaa ved de Sjælemesser, der holdtes over den afdøde Broder maatte flere Medlemmer møde. Ved nogle Broderskaber fordredes det, at mindst Halvdelen as Arbejderne paa et- hvert Værksted standsede med Arbeidet, naar et Medlem eller hans Hustru eller hans voxne Barn dpde, og ikke optoge det fpr Begravelsen havde sundet Sted. Naar