Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

118 magten havde noget at frygte af Borgerstanden, at den ind- gik Forbindelse med Adelen. Aldrig saasnart havde den knækket Borgerstandens Overmod, fpr den atter fluttede sig til denne Stand imod Adelen. Ludvig den ilte, som flet iffe elskede Adelen, sluttede sig nu til Borgerstanden og be- gUttstigede den paa mange Maader og vandt ogsaa dens Tillid. Borgmestrene i flere ftørre Byer skjenkede han Adels- rettigheder og indrømmede Borgerne i det nordlige Frankrig Ret til at besidde adeligt Jordegods eller Lehn, en Ret, som de allerede i lang Tid havde havt i Languedoc. Hvor stor den gjensidige Tillid imellem Kongen og Borgerstanden var, sees bedst deraf, at Ludvig den 11te, da han 1467 truedes of Carl den Dristige, henvendte sig til Parises Borgere om militair Hjælp og erholdt den. De inddeeltes i 61 Bannere eller Compagnier, hvoraf hver indbefattede et eller flere &uig; ikkun det rige og store SlagterlaUg dannede 2 Com- pagnier. Disse Compagnier, som selv valgte deres Offsicerer, bleve bevæbnede og indpoede font andre Soldater og; fik en Uniform, i hvilken de ogsaa havde Lov til at vise ficg Uden- for Tjenesten paa Festdage og ved højtidelige Leiliigheder. Af denne Uniform og den Daggert, de ogsaa fik Low til at bære, vare de meget stolte, da de derved fik Udseende af at være Krigere, hvad de jo ogsaa tildeels vare. Men ligeftrldt fik Borgerstanden at vide, at den i Kon- gen havde en Herre. Ved sin Thronbestigelse tillog han sig Net til i hvert Laug i Riget at Udnævne en Mester, som uden nogen Prøve sklllde oplages i Langet. Disse Mester- flaber bleve naturligviis godt betalte. Ogsaa for den Be- skyttelse, som Borgerstanden nyd, ruaatte den betale; thi denne Beskyttelse krævede en fastere og mere Udstrakt Ad- ministration, hvorfor Penge selvfølgelig vare ben nødvendige Betingelse. Ludvig den Ilte forsgede derfor ogsaa Skatte- byrden saa betydeligt, at der flere Steder udbrod Oprør.