Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

117 Plyndring og Vold. Enhver, der blev greben i Plyndring, fluide strax overleveres til Rettens Folk, og det blev paa det Strengeste forbitbt Baroner og andre Hpvdinger paa egen Haand at brandskatte og Udskrive Fødemidler. Tiden var saa lovløs, at baade Baroner og Friflarer betragtede disse Bestemmelser som Indgreb i deres Rettigheder og gjorde Oprpr; inen Oprøret blev undertrykt, og for at blive af med de meest Tvildslyse, sendte Kongen nogle af dem under Kronprindsen ilnod Schweitzerne, medens han selv førte andre med sig til Belejringen af Metz. Resten blev af- skediget, og ved Hjælp af sine faste Folk saae han sig nu istand til gansie at befrie Landet fra denne frygtelige Plage. — Han søgte paa alle Maader at støtte Laugene og oprettede en heel Deel nye Lang, idet flere Haandteringer, som hidtil ikke havde arbejdet -Under Laugstvang, nu maatte ordne sig laugsvns. Han tog sig af Alt, hvad der kunde lette Omsætningen, saaledes ogsaa af Markederne, hvis An- tal hare forsgede. Med Arragonien og Danmark sluttede han Handelstraktater og sikkrede de franste Kjsbmcend visse Forrettigheder i Alexandria. Paa samme Tid ssgte han at giøre Sejladsen mere sikker ved at forfølge Sørøverne i Middelhavet. Han holdt strengt paa sin Msntret, men tillod dog LangUedoc, GUyenne og Normandiet at betjene sig af fremmed Mønt for derved at lette Omsætningen. Enkelte Haandteringer, som havde liidt meget og særligt trængte til Beskyttelse, nyde Skattelettelse og andre For- rettigheder. Llldvig den ! 1te fulgte med Hensyn til Industri og Haildel famine Politik som sin Forgænger, og gik vel endnu et Skridt videre. Nn, da Borgerstanden var bragt til fuld- kommen Hvrighed og Lydighed, og Kongemagten ikke havde mere at frygte af den, sandt Kongen det bedst stenemende med sin Politik at holde paa og beskytte denne Stand imod Adelens Overgreb. Det var kun saa længe som Konge-