Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

116 havde efter denne Elendighed 24,000 forladte Hilse. Disse Hllse, som ofte stode uben Vinduer og Dyre og truebe de Forbigaaende med at styrte over dem, bleve, da Hertugen af Bedford paa Kongen af Englands Vegne var Herre over Staden, solgte ved offentlig Anktion som andet herrelvst Gods. Kjsberne vare forpligtede til at istandsætte dem; men denne Forpligtelse opfyldte de ikke; det svarede bedre Regning at rive dem ned og fælge Materialisme. Tilstanden var ikke bedre i Provindserne. En Ulidtagelse gjorde Flan- dern, der stod ander Hertugerne af Burgund; her Varmegen Velstand; men ogsaa her havde Borgerstanden mistet sin politiske Frihed. Paa dm anden Side upd Industrien megen Beskyttelse og mange Begunstigelser i de flanderske og andre Byer, som stode Under Burgund, og i sanme Grad, som Frankrigs Byer bleve fattige, blomstrede Geni og Brügge. Carl den 7de gjorde meget for paany at ophjælpe Frankrig; men Kongen fulgte en ganske anden Politik end den, der var fulgt af Philip af Valois og Zohan den Gode. Zstedetfor som disse at forsøge paa at sprænge Lang og korporationer, gik han ben modsatte Ver og befæstede dem i alle deres Monopoler og corporative Rettigheder; men, vel at mcerke, alt under Kongens Hvihed;' thi Kongen blev fra nu af Corporcttionernes egentlige Herre. — Da Friflarerne, som Befolkningen i sit velbegrundede Had ikke gav noget bedre Navn end „écorcheurs“, vedbleve at plage og ubfuge Befolkningen, forspgte Kongen, selv inden han eubnu ganske havde uddrzM Englænderne, at skille sig af med disse far- lige Hjælpetropper. 1437 fik han af Stænderne bevilget en Skat, der androg 1/200,000 Livres, til at lønne sine Soldater, og han oprettede nu et saft Corps paa 1500 Landser — hver Landse talte 6 Mand —, der fik -fast Sold, men tillige bleve Underkastede en streng Disciplin. Paa samme Tid Udgik der meget strenge Love imod al