Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

115 engang de værste Forbrydere. Man kunde i en saadan Fri- flare eller rettere Bande, bedre Navn fortjente den ikke, træffe det værste Affald fra alle Samfundsklasser og alle Nationer. De vare i Reglen flette Soldater; thi de fandt deres Regning ved at trække Krigen i Langdrag og vare derfor aldrig ivrige i at faae den endt. Deres Høvdinger og Førere vare ogsaa i en Utilladelig Grad skaansomme imod deres Folk og udsatte sig ikke gierne for stort Mande« fald; thi de bleve jo betalte i Forhold til det Antal Ryttere og Landser, de havde til deres Raadighed. Naturligviis var det disse Skarer aldeles ligegyldigt, hvilken Herre, hvilken Sag de kæmpede for; de skiftede derfor ideligt Herre og lode sig fim bestemme af den Sold, de fik. SaaledeS som Forholdene vare paa denne Tid i Frankrig, vare Magt- haverne sjældent istand til at betale dem deres tilgodehavende Sold i rette Tid; istedetfor fik de saa Anviisning paa en Br> eller et Landskab, fom de saa frit funbe plyndre og brand- skatte; hvad de vel i Reglen altid gjorde selv uden en saa- dan Anviisning. Blev der indgaaet en Vaabenstilstand eller Fred, og var den Tid, for hvilken de vare leiede, Udlyden, bleve de om muligt en endnu værre Svsbe for Befolkningen, som nu maatte fsde dem, saa længe den havde Noget. Var Egnen Udspiist, droge de et andet Sted hen. Pesten 1348 rasede frygteligt hele Landet over, men det var ingenlunde den eneste morderiske Epidemi i dette Aarhnndrede. 1361—62—63 hjemssgtes Landet paany af dræbende Sygdomme, og imod Slutningen af Aarhundredet indtraf atter en skrækkelig Epidemi. Under denne Elendighed næsten uden Lige forsvandt ethvert Spor af Velstand i Riget. Store Skarer vandrede Ud af Landet; Agerbrug, Haandvcerk og Handel ophprte næsten overall. I stor Udstrækning laa Jorden Udyrket hen, og Byerne stode yde og folketomme. Paris, som ved Saltningen af det 13de Aarhundrede talte 200,000 Zndv., 8*