Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

147 £)g KUttstnerne bleve agtede og paaskjpnnede i Forhold dertil. Fyrster og Stormcend betlede til deres Gunst og Venflab og behandlede dem med en Hensynsfiüdhed, som vel aldrig fyr eller senere er bleven Kunstens Dyrkere til Deel. Ogsaa Videnfiabsmcend og Digtere stode hpit og deelte Fyrsternes Gunst med Kunstnerne. Stor som Franskmcmdenes ForbaUselse var over Alt, hvad de faae, styne var dog næsten deres Tilbøjelighed til at efterligne Italienerne og blive deelagtige i al denne Herlig- hed. Cart VIII flæbte en Umaadelig Mængde Sager af alle Slags med sig til Frankrig. Det var en broget Blanding af Kunstsager, Byger og LUxilsgjenstande. Men ligesaa broget var ben Blanding af Personer, som Kongen førte med sig til Frankrig. Der var iblandt dem en stor Mængde Hacmdværkere, nemlig Murere, Gartnere, Guldsmede, Skrced- dere, Linnedsyersker o. fl.; men ved Siden af figurere ogsaa Navne paa Klmstnere, navnlig Malere og Architekter, og paa een Lærd, nemlig Grækeren Johan Lascaris. En Neger som flulde passe Kongens Pappegvier, og en Mand, son! var særdeles dygtig til at opdrætte Kyllinger findes ogsaa paa Listen. Den hoieste Lyn, 937 Livres, erholdt Maleren Guido Paganino, efter ham kommer en Gilldsrned med en Lsn af 600 L., en Architekt med 562 L., Johan Lascaris med 400 L., en Gartner med 375 L., Hmseopdrætteren med 365 L. og en Parfilmefabrikant med 340 L. De øvrige Kunstnere og Haandvcerkere lpnnedes med 240 til 120 Livres. Carls Efterfølgere, Ludvig XII og Frants I, fulgte hans Exeinpel i denne Retning og ssgte at omgive sig med berømte Klmstnere. Leonardo da Vinci døde i Frants den Fyrstes Anne. Denne Konge gjorde ogsaa alt Muligt for at faae Raphael til Frankrig, men Leo X vilde ikke give Slip paa sin Bndlingsmaler, og Kongen maatte lade sig nyie med Andrea del Sarto. Paa samme Tid Udfoldede 10*