Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

Renaissancen og Eignen. Fra 1498 til 1598. Italien var paa denne Dd det rigeste og bedst dyrkede Land i Enropa, og da Franstmændene under Carl VIII fra Alperne siege ned paa den lombardifle Slette, bleve de sor- bausede ved at see, hvor hsit Italien og Ztaliemere stode over Frailkrig og Franflmcend saa at sige i alle Meininger. Jorden var dyrket med en Omhu og lxmnede DyrTeren med en Afgrøde, som var noget aldeles Ukjendt i Frankrig. Haandvcerk og Industri indloge en Plads, som svarede hertil. Der fabrikeredes prægtige Silketpier, Guld- og Sslvbrocade, Speile, Parfumerier og en uendelig Mængde andre Luxus- gjenstande. Handelen blomstrede futbt saa meget som In- dustrien. Venedig, Genua, Florents og Pisa skyldte denne Handel sine nmaadelige Rigdomme. Spveien til Indien var eildnil ikke snuden, og Italien var Oplagsstedet for alle Dstens Herligheder. Senne Rigdsm havde cifføbt en For- finelse og LUxns, som Franskmandene ingen Forestilling havde om. Wien ved Siden as denne Forfinelse og Luxus havde der udviklet sig noget langt Wdlere og Bedre, nemlig en reeit Smag for Kunsten i alle dens Grene. Italien stod paa Tinden af sin glimrende Herlighedsperiode, og Kunsten havde naaet et HvidepUnkt, som enbuu staaer uovertruffet.