Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

148 bet franske Hof en Pragt, som stod i den stsrste Modsætning til den Hnnsholdning, Ludvig XI førte i det fcengsels- agtige Plessis-les-Tours, og som snart vakte Fremmedes, endog Italieneres Forbauselse. Allerede Philip af Valois havde trukket mange Adelsmænd til Hoffet, og b?t blev nu ganfle almindeligt, at franske Adelsmænd foretnf at leve ved det glimrende Hof fremfor paa deres skunle Borge. Anna af Bretagne var den fyrste Dronning, son dannede sig en Hofstat as unge adelige Piger. Den franske Adel fulgte Hoffets Exempel baade i dets Luxus og i dets Beskyttelse af Kunst og Videnskab. Zscer under Frants I blev denne Smag for det Skjsnne i Kunst og Vidensiab næsten en Modesag; besad man den ikke af Naturen, maatte man i det minbfte lade som om man besad den. FUldfsrelsen og Afsløringen af et nyt Mesterstykke blev hilset som en hpitidelig Fest, der samlede alle de for- nemme Beundrere. Konge og Adelsmand tilbragte Timer i Krmstnernes Ateliers og i Samtale med Digtere og Lærde. Undertiden gav ogsaa denne Sands for det Snlukke og Pragtfulde sig Luft i storartede Foretagender. Under Ludvig XII opførte saaledes Cardinalen as Amboise Slottet Gaillon, som er et af Renaissancens Mesterstykker, ©mib eller usand kom benne Kunstiver Krmsten og Kunstnerne til Gode. Frants I havde saaledes hos Raphael bestilt en St. Michael, og da Billedet ankom, blev han saa henrykt derover, nt han betalte Kttnstneren det Dobbelte af dm forlangte Betaling. Til Tak malede nu Raphael sin hellige Familie, som han forcerede Kongen. Borgerstanden fulgte Adelens og Hoffets Exempel, idet- miudste i Retningen af overdaadig Pragt. Naar en Hof- mand ausaae det for nødvendigt at have et halvhllndrede Dragter, den ene kosteligere og mere glimrende end den anden, for at han hver Dag funbe vise sig i en ny Dragt, var det ikke at undre sig over, at Borgermanden ogsaa