Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

149 maatte udfolde nogen Herlighed. Love, som forbyde Luxus og som man ikke havde havt synderligt Brug for i det 14de og 15de Aarhundrede, kom nu hyppigt frem. Fra 1543 indtil Ligaen udkom ikke mindre end otte Ordonanser, som forbøbe fyrst alle Undersaatter, senere kun Borgerlige at klæde sig i Guld- og Sslvbrokade eller i Silke, at bære kostbare Guldsmykker eller Guldknapper o. s. v. Man ssgte ogsaa ved disse Love at bevare Standsgrcendserne, som den stedse tiltagende Rigdom mere og mere skvisede. Qvinder af borgerlig Stalld maatte saaledes ikke kalde sig Demoiselles og ikke i deres Dragt efterligne adelige Damer, heller ikke maatte de bære Guldsmykker paa Hovedet uden i det sprste Aar efter deres Bryllup. Men stige Love ere i Neglen srugteslyse og bleve det ogsaa her. Men for at vende tilbage til Kunsten, kan man dog ikke paastaae, at den franste KUnst skyldte den italienske Impuls Alt. Fyr Carl Vllldes italienske Felttog havde, som tidligere bemærket, navnlig Malerkllnsten yttret kraftige Livstegn. Men den italieilskc Indflydelse gav dog den franste KUnst et vældigt Stød fremad, fom Ingen kan rmderkjende. Det er Zeml CoUsin, som man har kaldt den franste Michael Angelo, fordi han baade var Maler, Billedhugger og Kobber- stikker, der bliver Grundlæggeren af den franste Malerskole, som har været saa rig paa store Navne, af hvilke dog maaflee intet fordunklet Grundlæggerens. — Kobberstikker- kunsten holder Skridt med Malerkunsten, og naaer ogsaa i det 16de Aarhundrede en hoi Grad af Fllldkonunmhed. — En kort Tid synes ogsaa Træsnittet at sklille spille en glim- rende Rolle, men det trænges i Baggrunden af Kobberstikket og overlades Kunstnere as miben Rang. — Billedhugger- kunsten, som under be fyrste valesiske Konger havde ind- skrænket sig til i Detaillen at udvikle den middelalderlige Sculptur, tager nu et kraftigt Opsving med Italienerne og Antikerne til Forbilleder. Ogsaa for den aabner Renaissancen