Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

150 en videre og friere Udsigt. Middelalderens stive Skikkelser, der alle mere eller mindre ffulbe Udtrykke himmelvendte Sjæles kjsdfornegtende Troesiver, vige Pladsen for Figurer, som tiltale ved deres harmoniske Skjsnhed, om de end minde mere om Jorden end om Himlen. Man kan paa den Tid skjelne imellem to temmelig skarpt adskilte franste Skoler, af hvilke den ene, som meest havde sit Hjem i Burgund, er en fyldigere og varmere Udvikling af Middelalderens Kunst, medens den anden, der beskyttes af Hoffet, slutter sig heelt til Italienerne og ben antike Kunst. Den fprste har sin Blomstringstid i Begyndelsen af AarhUndredet, men for- trænges heelt as sin heldigere Rival med Jean Coilsin som Leder i Slutningen af Aarhundredet. Architekturen undergik en ligneilde Revolution. Den kirkelige Architektur hntbe ikke mere yde Noget, som blot til- noermelsesviis naaede den heelt christelige Hyihed, som ud- mærker det 13de Aarhundredes Cathedraler. Den havde været i Forfald og truede med yderligere Forfald. Den borgerlige Bygningskunst havde vel modtaget nogle Forbedringer i det forløbne Aarhimdrede, men endnu var det dog i Hovedsagen ikkun tunge og ubeqvemme Feudalflotte, man opførte i dette Aarhundrede. Deri Sands for det Behagelige, det Skjonne og det Beqvemme, som er Renaitzsanceils Kjendemcerke, faner et talende Vidnesbyrd i de prægtige Slotte og Herresæder, man mt opforer. Slottet Gaillon, sorn alt er nævnt, er det fsrste og ikke mindst mærkelige af disse Mindesmærker om hiin Tids Bpgmngs- kUnst. Det er en Overgangstid, man befinder sig i, og man iagttager derfor ogsaa en mærkelig Blanding af Gothiken og Renaissancen. Z alle sine store Omrids er Slottet med sine svære Taarne en gothisk Bygning, men Rundbllen har aflyst Spidsbuen, Spilekmpperne ere smykkede med corinthiske Capitceler, og den hele Facade med sirle Medailloner og Vinduer vidner om Renaissancen. Den samme Blanding er ogsaa at spore i den Tids Kirkebygninger, s. Ex. i Kirken