Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

 224 1697 endte dem le Krig for faa Aar efter at aflyses af den spansie SUccessionskrig, og havde Elendigheden i Frankrig ikke været tilstrækkeligt stor, saa blev den det nu. Endeligt, for at giøre Ulykken fuldstændig, kom den frygtelige Hnn- gerslwd 1709. Fra 1700 til 1707 stege Statens Udgifter fra 116 til 258 Millioner, og disse stedse voxende Udgifter skulde Udredes ved Skatter af en Befolkning, som, ifølge et Brev fra Fenelon tit Lildvig XIV, næsten havde ophprt at dyrke Jorden. Da Ludvig XIV dpde, efterlod han sig en Gjceld af 3,460 Millioner og en rede Kassebeholdning af 800,000 Livres. Blandt de mange Udveie, der gjordes for at staffe Kronen Indtægter under Ludvig XIV, var Oprettelsen af Utallige Embeder maaskee den ineeft ødelæggende for Indu- strien og Omsætningen. Midlet var ikke nyt; allerede i det sextende Aarhundrede havde Kongerne solgt forskjellige Em- beder ved Havne og Torve, navnlig Controllern:- og Maaler- embeberne; men Lndvig den XIV svgte paa den Maade at sikkre Staten en stadig Indtægt og forpgede derfor disse Embeders Tal i det Uendelige under sine to sidste Krige. Havne og Torve bleve nu oversvømmede med en Sværm af Inspektorer og Controllprer. Torvene, Slagterierne, Hsnse-, Flæske-, Smør- og Ostehandelen fik saaledes hver sin Inspektor og Kontrolleur. „Naar det behager Deres Majestæt at flabe et Embede, skaber Vor Herre strax en Taabe til at kjsbe det", sagde en Hofmand. Men Kjsberen var dog ikke saa meget taabelig, thi betalte Kronen ham end ikke synderligt regelmæssig hans Lpn, holdtes han dog skadelps ved de Sportler, han opkrcevede, og ved den