Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

12 Under Keiserdpmmet fandtes der saare lide af enten politisk eller personlig Frihed, og naar den tredii Klasse Næringsdrivende betegnes som de frie Haandterilger, saa maa dette ikke forstaaes som om Haandværkerne i denne Klasse nyde nogen virkelig Frihed i den Forstand, vi opfatte Ordet. De betegnes som frie Haandteringer, fordi de — i Modsætning til Haandværkerne i de tvende nys om- talte Klasser, der stode Under Keiserens og Statens umid- delbare Tilsyn og vare at betragte som Statens Tjenere eller vel rettere Livegne — kun adlyde de almindelige Corpora- tionslove og Bestemmelser. Men disse Corporationslove indrømmede den enkelte Haandvcerker kun saare liden per- sonlig Frihed. Corporationen eller Collegiet var en jmi- dist Person og havde Rettigheder at gjyre gjaldende, den enkelte Haandvcerker havde ingen, og man har ikke uben Grund sammenlignet den romerfle Haandværkers Stilling med Munkens i Middelalderens Klostre. Det romerfle Haandvcerkscollegium omfattede i Neglen Haandværkerne af sainme Profession i en enkelt By eller i et enkelt Ovarier af denne By; men undertiden kUnde samme Collegium omfatte flere beslægtede Haandværk, idet f. Ex. de Haandværk, som beskjcrftigede sig med Bygnings- arbejde, saasom Murere, Tømrere, Smede osv., dannede et CollegiUM. Paa samme Maade vare ogsaa Undertiden de Haandvcerkere, der gave sig af med Vævning, samlede i et Collegium. Undertiden omfattede et saadant Collegium alle Haandvcerkere af samme Profession i en heel Provinds eller langs med en Flods Søb, f. Ex. Skipper- eller Baadfsrer- collegierne paa de store Floder. Disse Collegier rekruteredes ved Tilgang af Lærlinge, og dersom det er tilladt at fhitte fra Bestemmelserne om Lærlinges Antagelse i Dstromerriget i det fjerde AarhUndrede, gik det med denne Antagelse til paa følgende Maade: Lær- lingens Forceldre afsluttede en Contrakt med vedkommende