Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

237 Broderskaberne havde reconstrmret sig; mange havde ikke engang ophørt at vcere til. Kongemagten fordpmte dem i det sextende Aarhundrede, men i det syttende bleve de taalte, fordi de havde aflagt deres urolige, oprørske Charak- ter og bviet sig for Absolutismen. Z Virkeligheden vare de nu ikke andet end religiose SamfUnd, som ingen Absolutisme behpvede at frygte og derfor fik Lov til at bestaae. De havde deres Kapel, deres Messer, deres Voxlys og deres særegne Festligheder og Optog ved Brylluper og Be- gravelser. De havde bevaret en Deel af de middelalder- lige Former, men det middelalderlige Liv var forsvUndet tilligemed den urolige Aand, som havde charakteriseret disse SamfUnd. Sagen var, at disse SamfUnd, det ene med det andet, nu vare saa forgjceldede, at de ikke mere havde Raad til Noget. Guldsmedenes Broderskab havde fra Midten af det femtende Aarhimdrede havt den Skik, den 1ste Mai at bringe den hellige Zomfm en Gave. Fyrst havde det været et med Baand udsmykket Træ, derefter blev det et silkebetrukket Skrin og tilsidst var det et Maleri. Det var altid Formanden, som betalte for denne Gave af sin egen Lomme; men nu kom de trange Tider og meb dem en Formand, som vægrede sig ved at punge Ud og meente, at Udgiften skulde Udredes af Broderskabets Tillidsmcend. Disse vægrede sig ogsaa og meente, at Broderskabet i sin Heelhed siulde betale for Gaven, luen Broderftabet vilde heller ikke betale. Notre Dames Capitel fik det Aar ingen Gave og beklagede sig. Statsraadet dekreterede, at Udgifterne til Maleriet ffulbe Udredes af tvende frit valgte Mestre. — Broderskabet havde forarmet sig ved at frikjsbe sig for de Embedsmcend, Llld- vig XIV vilde paatvinge dem. Z den Anledning havde de gjort et Laan, som de maatte forrente med 7000 Livres. Det var i 1693, men værre bleve det; 17! 5 var Gjcelden