Det Gamle Og Det Nye Samfund
Eller Laugstvang oq Næringsfrihed

273 Paa samme Tid give Korstogene Industri og Handel et mægtigt Stod fremad. Hallerne fyldes med Handlende, den parisiske Hansa bliver et mægtigt og rigt Handels- compagni, og Champagnes Markeder syges af Handelsrncmd fra hele Frankrig, fra Italien og fra Rhinens Grcendser. Mangfoldige Cathedralers Opfprelse giver Haandvcerket et oælbigt Opsving. Fra Ludvig den Helliges til Philip ben Smukkes Tid strider Borgerstanden frem i Dygtighed, Fri- hed og Velvære. Den hnndredaarige Krig aabner det fjerde Afsnit, som i ft» fprste Halvdeel charakterisier sig ved Tilbagegang og Elendighed. Rpverfle Bander gjennernstreife Frankrig fra Ende til anden og lægge det yde. Torvehallerne staae tomme, Markederne bessges ikke, og Industrien sygner hen. Men Haandvcerkerne flutte sig endnu fastere sammen i deres Lang for at kunne gjøre kraftigere Modstand. For yderligere at befæste Laugsvæsenet tager man Tilflngt til Oprettelsen af det religiose Broderskab (confrérie), og for endnu bedre at holde den Fremmede Udelukket, forlanger man nu Mesterstykke. Man fpler paa famine Tid en Trang til at danne mere omfattende Foreninger, der strække sig langt ud over den enkelte By. De Handlende underkaste sig den saakaldte Handelskonge (roi des merciers); Murerne danne Frimnrerforeningen, og Svendene, som mere og mere stille sig fra Mestrene og be- gynde at vandre, danne egne Foreninger, korporationerne blive fastere organiserede, men paa samme Tid mere egoistiske i deres Stræben. Indtil det fjortende Aarhrmdrede ftøtte Kongemagt og Borgerflab gjensidigt hinanden. Men under Huset Valois 18